Fordelen ved altanen, som er meget populær i Tyskland, afhænger af forskellige faktorer for beboeren, såsom altanens størrelse, placering og funktioner.

Der er forskellige metoder til at beregne boligarealet på en altan, hvilket kan påvirke huslejen, de ekstra omkostninger eller endda købsprisen. De mest almindelige metoder er boligarealforordningen (WoFlV) og DIN-standard 277. Hvis ingen af disse finder anvendelse, kan den såkaldte lokale sædvane og praksis også erstatte regelsættet.

Ifølge boligarealforordningen, som gælder for lejekontrakter fra 2004 og frem, tæller etagearealet af altaner, loggiaer, taghaver og terrasser generelt som en fjerdedel, men ikke mere end halvdelen. Tillægget kan variere afhængigt af altanens boligværdi og kan udgøre 50%, hvis den f.eks. har en særlig udsigt eller konstruktion og dermed øger boligværdien.

I henhold til DIN-standard 277 tæller altaner, terrasser, pladsen under skråninger og kælderrum med 100%. Den største fordel for sælgeren ved DIN 277-metoden er, at pladsen under skråninger samt altaner, terrasser og kælderrum tælles med 100 procent. DIN-standard 277 bruges især til bygningsapplikationer og må kun bruges til ikke-prissat (privatfinansieret) boligbyggeri.

Hvis aftaleparterne ikke har aftalt et regelsæt, kan lokal skik og brug også spille en rolle, f.eks. hvordan altaner normalt beregnes i kommunen.